Bookmark and Share

Rom skole

Ved Ingvar "Rom Thomsen" - www.RomThomsen.dk

Produktion af rom er et meget gammelt håndværk, som har udfoldet sig i alle de dele af verden, hvor der har været dyrket sukkerrør. Metoder og traditioner har udviklet sig forskelligt, men kommer alle igennem faserne: saft fra sukkerør – gæring – destillering – lagring – blending.

Vi vil i artikel prøve at komme lidt dybere ind i produktionen af rom. Vi vil lægge vægt på årgangsrom, eller brun rom, som det også kaldes i folkemunde.

Der er stor forskel på rom og whisky, ikke alene på smagen, men også på den måde produktionen er kontrolleret og reguleret på.

Whisky skal opfylde en hel del kriterier for at kunne kaldes whisky, og der er mange forskellige krav til produktionsprocessen, hvilken type korn og destillationskedler der bruges. Krav til kontrol af whiskyens alder og de fade, der må bruges. Med rom er vi lidt mere ovre i "piraternes verden". Her gælder jungleloven, og det meste er tilladt. Der er dog enkelte regler i den lovløse verden. Dem vil vi bemærke, når vi kommer til dem.

Hvor kommer navnet rom fra?

Der er flere teorier om hvor rommen og navnet "rom" kommer fra, men de fleste hælder til den teori, at det stammer fra Barbados. Her startede man i 1600 tallet med at destillere gæret affald fra sukkerproduktion. Metoden med at destillere en alkoholholdig væske, havde man taget med sig fra Europa, hvor man kendte til produktionen af aquavit ("livets vand"/brændevin). På Barbados brugte man i stedet for maltet korn, det meget sukkerholdige affaldsprodukt, melasse, som udgangspunkt for gæring og derefter destillation. På grund af de primitive destillationskedler blev det en barsk drik, som kun havde det formål, at få de hårdt arbejdende slaver til at glemme dagens hårde tørn, ved at de blev sanseløst berusede. Drikken, som slaver og søfolk selv lavede i smug, blev først kaldt "kill devil" (dræberdjævlen). Når folkene drak den, blev de så fulde at det ofte førte til slagsmål og tumult. Det blev på et af de lokale sprog kaldt rumbullion (tumult), som er et engelsk udtryk fra Devonshire, hvilket senere blev forkortet til Rum..

En mere kedelig forklaring er, at det er en forkortelse af den latinske betegnelse for sukkerrør Saccharum officinarum, altså rum fra saccharum.

Lyst til at læse mere?

Så tegn et abonnement på Whisky&Rom Magasinet, hvor Rom skolen fortsætter efterhånden fra nummer til nummer

Rom Thomsen-2forside

 

Om Whiskymessen.dk

Whisky, whiskey, single malt og blended whisky, ja - navnene er mange når snakken falder på whisky. Vi har samlet de største importører af whisky i Danmark, med mærker som Glenfiddich, Arran, Port Ellen og mange hundrede andre mærker. Whiskymessen har eksisteret siden 2001 og er uden tvivl Danmarks største Whiskyevent. På messen kan du også opleve bourbon, cognac, rom, øl mærker

Quick Links

> Onlineshoppen
> Svensk Info
> English Info
> Kontakt
> FACEBOOK

Kundeservice

Hvis du har spørgsmål vedrørende en ordre eller nogle produkter kan du kontakte os på: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Kundeservice + 45 2081 3743 eller +45 2395 2313