Bookmark and Share

whiskyromlogo765

Glenmorangie Pride 1981

"Vi havde et destillat fra 1981, som i 1998 havde udviklet sig til en whisky af helt usædvanlig koncentration" fortæller Rachel Barrie til Whisky&Rom Magasinet

Hvorfor denne koncentration er opstået, har vi ikke været i stand til at finde ud af. I 1999 fik Bill og Rachel fat i seks Sauternes Barriques, som var gamle fade, der tidligere havde været anvendt til den legendariske Château d’ Yquem vin.

- Vi besluttede at afslutte lagringen af vor oprindelige “Pride” på Bourbon fadene, og i stedet lægge whiskyen på Sauternes fadene.

Men det kreative “Whisky Creation Team” var ikke helt tilfreds. Forsøget med Sauternes fadene var ikke umiddelbar en succes, og i de første par år var der ikke meget udvikling.

- Men tålmodighed betaler sig, siger Rachel, for efter 10 år på Sauternes fade var Glenmorangie Pride 1981 født. Den nøjagtige fødselsdagsdato for whiskyen var resultatet af omhyggelig overvågning af udviklingen i fadene.

- Når vi udvælger whisky, forsøger vi altid at udvælge den, når den er på sit højdepunkt. Den begyndte at hente nogle af sauternes elementerne, og havde nået sit absolutte højdepunkt efter nøjagtig 28 år, 9 måneder og 11 dage, fortæller Rachel og husker at hverken Bill eller hun selv lod sig påvirke af sine direktører, der ellers gerne så, at de ventede, til den havde nået de 30 år.

- Dette kan ikke nogensinde gentages på samme måde, for vi ved ikke nøjagtig, hvorfor der synes at have været en speciel udvikling i bourbonfadene fra 1981. Dengang havde vi ikke nogen træ-politik, som vi har i dag. Måske har det noget at gøre med den måde at byggen var spiret på, jeg er bare ikke sikker.

Glenmorangie Pride er den ældste whisky, der i øjeblikket udbydes fra Glenmorangie destilleriet.

Den er aftappet på fadstyrke 56,7% . Den præsenteres i en speciel håndskåret egetræsemballage og en designet krystalkaraffel. Der findes kun 1000 flasker. Det er en ung hollandsk snedker, Wouter Scheublin, der har bygget egetræskassen, som glider fra hinanden mens man løfter flasken mod sig. En fransk designer, Laurence Brabant, har skabt flasken med “baccarat”, som er en rund beholder af krystalglas på for- og bagside, og en cirkel af træ klemt ind imellem.

 

I emballagen er indbygget en “eyedropper” fuld af rent kildevand, hvis man ønsker at fortynde en smule. Vandet bliver hentet fra Tarlogie kilderne i bakkerne over Glenmorangie destilleriet, og bruges i øvrigt også til hele produktionen af Glenmorangie’s produkter.

Læs hele artiklen i Whisky&Rom Magasinet Issue No.2, som kan købes i vores Onlineshop

Om Whiskymessen.dk

Whisky, whiskey, single malt og blended whisky, ja - navnene er mange når snakken falder på whisky. Vi har samlet de største importører af whisky i Danmark, med mærker som Glenfiddich, Arran, Port Ellen og mange hundrede andre mærker. Whiskymessen har eksisteret siden 2001 og er uden tvivl Danmarks største Whiskyevent. På messen kan du også opleve bourbon, cognac, rom, øl mærker

Quick Links

> Onlineshoppen
> Svensk Info
> English Info
> Kontakt
> FACEBOOK

Kundeservice

Hvis du har spørgsmål vedrørende en ordre eller nogle produkter kan du kontakte os på: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

 

Kundeservice + 45 2081 3743 eller +45 2395 2313